Preview Mode Links will not work in preview mode

Feb 14, 2018

Som dreng havde Henrik Prætorius tegneserieforfattere og -tegnere som de store idoler. Han kunne sidde på sit værelse og lave tegneserier, til solen stod op.

Interessen for tegneserier har fulgt ham gennem årene - også i hans arbejde på både Børneradio og som videnskabsjournalist på DR og Experimentarium i København.

En af hans favoritserier var Dan Cooper, der startede i Fart & Tempo og senere blev en del af Seriemagasinet. I episoden fortæller Tom Kampman, hvordan Dan Cooper er blevet et fænomen inden for flykapring i den virkelige verden.

Tom Kampman og Henrik Prætorius snakker også om, hvordan tegneserier kan bruges i videnskabens verden, og hvorfor Vakse Viggo i dag virker en anelse bedaget.